world wide web foundation grundlagt

Her et stykke tid efter at verden ikke gik under da forskerne fra CERN trykkede på startknappen har Tim Berners Lee valgt at grundlægge en ny organisation kaldet “world wide web foundation” . Den nye organisation ser ud til at være næste skridt på stammen af Tim Berners Lee’s vision om at dele information på global skala.

Nu lyder det måske som om at den nye organisation og w3c kommer til at foretage  dobbeltarbejde , men når man tænker nærmere efter, så kan man kigge på motiverne og bevæggrundende for W3C og hvordan w3c organisationen er blevet hindret at kommercielle interesser.

Det internet vi kender fra idag er for en stor del karakteriseret af at være drevet at kommercielle interesser . Følgeligt har de fleste nyskabelser været drevet af kommercielle firmaer  – med umiddelbar profit for øje. Folk med personlige computere op igennem 90′erne og her i starten af det nye årtusinde vil kende til at internettet hovedsageligt har udviklet sig efter hvad Microsoft har fundet det formålstjenstligt at implementere i Internet explorer. Det har i stor udstrækning medført at internettet har virket i begrænset udstrækning på andre platforme – dette er typisk sket af hensyn til de budgetter der har været til rådighed under udviklingsfasen.  Fokus har i de fleste henseender været at opstille teknologier og hjemmesider til at formidle produkter der er tilgængelige i de industrialiserede lande.  Jeg har dyb respekt for det store arbejde de mange kompetente mennesker i w3c foretager hver eneste dag – men jeg har som mange følt at der burde “være mere i det”.Det er der så nu.

Det er spændende at følge med i de arbejdsopgaver den nye organisation stiller sig selv. Indtil videre kan jeg forstå at missionen indbefatter at samarbejde med teknologipartnere, den akademiske verden, regeringer og NGO’er rundt omkring i verden for at løse problemer af global karakter. De erklærede mål er at :

  • At fremme et enkelt, frit og samlet www .
  • At udvide www’s  kapabilitet og robusthed
  • At bringe fordelene ved www til alle mennesker på planeten

For at opnå disse mål  så har “world wide web foundation” opstille en række programmer ( du kan læse nærmere her ), hvoraf jeg mest er interesseret i “Web for Society Program” , hvor der sigtes  på at :

  • Lære og forstå hvordan internettet bedre kan hjælpe mennesker i socialt  og økonomisk ringe stillede områder
  • at udnytte internettet til at fremme adgangen til livskritiske services . her især i områder hvor der er ringe hjælp tilstede
  • at sikre  at internettet er tilgængeligt og brugbart for alle mennesker, her især folk med handicap, kulturforskelle og folk med variende grad af læseevner.

World Wide Web foundation forventes at melde handlingsplaner ud i starten af 2009.

Du kan læse mere om den nye organisation og dens arbejde her : http://www.webfoundation.org/